I dag er det lørdag, og det har været ulideligt varmt, så jeg var i badeland i et forsøg på at blive kølet lidt ned.

Jeg sendte her til aften nedenstående mail til bostøtterne. C er hende, der kommer i morgen, og T var hende, der var her i dag.

Med mit atypiske udseende med den tigerstribede hud refererer jeg til de ar og sår, jeg har på kroppen fra den selvskade-problematik, jeg desværre stadig kæmper med.

Med muldvarp referer jeg til, at jeg til dagligt bruger briller, og jeg er nærsynet, har bygningsfejl og problemer med dobbeltsyn, så mine briller skal kompenserer for lidt af hvert, og jeg ser derfor ikke ret godt uden mine briller på.

Her kommer mailen:

Hej bostøtte C,

Bostøtte T sagde, jeg gerne måtte lade være med at teste dig ift bostøtte kl. 8-9 søndag, når du nu ligesom har haft ferie, så altså mens du har haft ferie, så er mail-muligheden sløjfet som et alternativ til verbal kommunikation, når der er telefonstøtte. Øv øv.

Jeg skal virkeligt aldrig spille poker, for mit lille grin i retning af muhahaha i aftenens telefonstøtte, da T mindede mig om det med manglende mail-alternativ, afslørede pænt meget, at jeg pludseligt øjnede en chance for lige at bruge det i morgen stadig, hvis jeg havde behov for det. Så T fangede den. Satans!

Ja og nu kan jeg selvfølgelig ikke huske, hvad jeg ville skrive til dig til at starte med. Satans! Åh altså!

Nåh jo! Jeg var i badeland i dag. Jeg glemte helt, at jeg lige ville have vendt det med T her til aften, men det er jo så typisk.

Jeg ved jo godt, at jeg lige på nogle punkter ser en anelse atypisk ud, men eftersom jeg ikke kan se ret meget uden briller, så var det svært for mig at vurdere mere konkret, om der mon var noget om min fornemmelse af, at der blev kigget en ekstra gang på mig derinde i svømmehallen. Udenfor i billetsalget følte jeg mig også lidt ekstra overbegloet, men der havde jeg briller på, så der kunne jeg jo se.

Der kan jo være flere årsager til oplevelsen:

1. Det er noget, jeg bilder mig ind, fordi jeg godt ved, at jeg ser lidt atypisk ud hud-mæssigt, og så er jeg ekstra opmærksom på og sensitiv overfor folks blikke.

2. Jeg ser trods min tigerstribede hud mega godt ud! 😉

3. Jeg lignede en blind muldvarp og måtte til tider famle mig lidt frem og nærmest stå med næsen oppe i skiltene for at se, hvad der stod på dem, trods den store skriftstørrelse.

4. Jeg lignede en der sansede alt omkring mig, fordi jeg kiggede meget rundt og mærkede på overflader osv for at få en fornemmelse for dem. En udvidet version af muldvarpen fra punkt 3. 😉

5. Jeg så lige så træt ud, som jeg følte mig.

6. Jeg udstrålede en enorm aura af total awesomeness, bestående af alle ovenstående punkter, som på én gang udløste både ærefrygt, respekt og ananas!* hos dem, der fik øje på mig, så deres blikke blev draget til mig, uden at de sådan rigtig ville det, for det er jo som bekendt uhøfligt at glo. 😉

Nå men altså C, af os to går du ligesom officielt for at være den normale, så hvad tænker du, at det var, jeg oplevede/fornemmede i den der svømmehal?

Altså i omklædningsrummet var folk egentlig rigtig søde, og det gav anledning til mange søde kommentarer til hinanden med den der mangel på varmt vand i omklædningsrummene, så det er ikke fordi, jeg oplevede nogle, der sagde noget negativt til mig eller behandlede mig dårligt i øvrigt.

Nooooo! Mon det har været et udtryk for syndhed fra folk? Fordi jeg daskede alene rundt i badelandet som en tigerstribet muldvarp???

Jeg synes ikke, jeg behøver folks medlidenhed, selvom det da er at foretrække fremfor hån osv. Heller ikke selvom jeg gentagne gange i bostøtten i går og i dag fik sagt, at det var synd for mig. “Det” som i bare generelt. Med alt for varmt vejr, manglende bolig osv. Men nok allermest varmen og hyper-hjernen her i går og i dag.

Det er noget andet. Jeg må gerne kaste min egen syndhed udover mig selv.

Mange hilsner

Mine

*jeg kan ikke finde det ord, jeg egentlig ville bruge. Imponation er ikke et rigtigt ord. Men det burde det være! Imponering? Hm. XD Imponans? ;p