Som den skøre katte-dame jeg inderst inde altid har været og stadig er, kommer der her et indlæg om min fantastiske kat Hugo. 😀
Hugo flyttede ind 1. december 2018, og han er nu 7 måneder gammel. Han er en totalt lækker og dejlig blød kæmpe norsk skovkat, som er meget mor-glad.
Jeg tager selvfølgelig de obligatoriske uendeligt mange billeder af ham som den katte-dame, jeg nu engang er. Det hører sig ligesom til.
Efter Hugo er flyttet ind, og han er faldet til, og vi har knyttet os til hinanden, føles det ikke nær så angstprovokerende for mig at være alene i min lejlighed, som det gjorde før Hugo flyttede ind.
Jeg startede også på antidepressiv medicin lige før jul, som virker super godt, så jeg ikke længere er svært deprimeret, og som også har lettet angsten en del, så det hjælper selvfølgelig også på det.
Hugo er meget opsøgende og kommer gerne og ofte og lægger sig hos mig. Han følger med i alt, hvad jeg laver, og jeg har udnævnt ham til chef for kvalitetskontrol her i husstanden, fordi han undersøger alt.
Ud over at Hugo har hjulpet på min angst for at være alene i lejligheden, så er han også med til at skabe mere struktur i min dagligdag, fordi der er ting, der er nødvendige at jeg gør, så Hugo har det godt.
Hver morgen kommer han op til mig i sengen og insisterer på, at jeg skal stå op. Det gør han fx ved at lægge sig opad mig og spinde, slikke mig på næsen eller tæerne og sige sådan nogle små kælne miav-lyde.
Når jeg så er stået op, så skal han have sin “morgen-snaske-mad”, som jeg kalder det, som fx kan være vådfoder eller tun.
Efter morgenmaden går han på kattebakken og lægger en stinkbombe af en lort, for at sige det rent ud, og så skynder jeg mig som regel at tømme bakken, så jeg ikke dør af giftgasser. (Joke her.)
Efter stinkbomben, går der ADHD kat i ham, og så spæner han rundt i stuen, for så skal vi lege. Han bliver meget fornærmet, hvis det ikke hver morgen foregår cirka sådan her.
Ofte er jeg så blevet træt igen efter en time med morgenfriske Hugo, og så når jeg som regel lige at sove en halv times tid, inden bostøtten kommer kl. 8.30, som de gør hver dag.
Jeg er begyndt at have Hugo med ind i mit aktivitetstilbud om torsdagen, hvor han har været med de sidste to torsdage nu. Jeg elsker at have mig med, for jeg føler mig mere tryg, når han er hos mig.
Her efter nytår er jeg begyndt at gå tur udenfor med Hugo i sele. Han bliver mere og mere modig, men nogle dage gider han bare ikke. De dage går han måske kun ned til stueetagen, og så sætter han sig på trappen og nægter at gå videre, og så bærer jeg ham op i lejligheden igen.
I morges vågnede jeg op til et lille lag sne udenfor, så jeg glædede mig til at Hugo skulle opleve sne for første sne i sit liv. Han så ud til at kunne lide det.
Hugo og jeg ser også film sammen på min iPad. Det vil sige, jeg finder en video på youtube med fugle, mus og egern, og så ligger vi i sengen og hygger til det. Som regel falder Hugo i søvn, og han ligger ofte henover min iPad og sover. Jeg falder også nogle gange i søvn.
For mig er det afgørende for min livskvalitet, at jeg har et kæledyr, og jeg elsker jo katte. Hugo er den tredje kat i mit liv. Min første kat Mis døde i december 2007, og Stjerne lever stadig i bedste velgående hjemme hos mine forældre, hvor han flyttede hen i efteråret 2015, fordi han var blevet så trist efter 3,5 år som indekat i hverdagene og fortløbende i weekenderne, når vi var på besøg hos mine forældre. Han ved dog tydeligvist stadig, hvem jeg er, når jeg kommer på besøg, så det er dejligt!
Jeg lægger lige en lille bitte brøkdel af mine mange billeder af Hugo ind her. Hvis jeg kan finde ud af det, uploader jeg en sjov video med ham på youtube og sætter linket ind her.
Så får I også lidt bonusinformationer om min dag i dag:
Jeg har bagt en kage med Mathilde kakaomælk med karamelsmag, fordi den altså var for vammel at drikke.
Jeg prutter så fælt, at jeg næsten begynder at overveje, om jeg bør anskaffe mig åndedrætsværn til mig og Hugo. Er I ikke bare glade for den information?? 😀
Som prikken over i’et lykkedes det mig at lime min strømpe fast til min fod i morges, fordi jeg midt under en reol-reparation spildte en klat sekundlim, som jeg så kom til at træde på og i kampens hede glemte jeg alt om det, indtil jeg om eftermiddagen ville have mit dejlige nattøj på og mine uldsokker. Ups? XD
