Mit liv har mildest talt været meget turbulent. Siden 1. marts 2017, har jeg boet 6 forskellige steder. De fire af dem er her i Randers siden 15. juni 2018, fordi der var skimmelsvamp i den lejlighed, jeg blev flyttet hen i, og jeg havde to korte, midlertidige genhusninger, inden jeg flyttede ind i den lejlighed, som jeg bor i nu.

Nu har jeg så bare det problem, at på trods af at varmesteren til indflytningssynet 30/8 2018 forsikrede mig om, at lugten af tobaksrøg nok skulle fortage sig og forsvinde indenfor de næste få uger, så sidder jeg nu i en lejlighed, hvor jeg må leve i passiv rygning fra underboen. Ud over at det er meget uhensigtsmæssigt, når jeg i forvejen har både astma og allergi, og at det derudover jo også er direkte sundhedsskadeligt at være udsat for passiv rygning, så er røggenerne faktisk så massive, at de mennesker, der kommer i mit hjem, lugter af røg, når de kommer hjem her fra.
En af mine bostøtters børn spurgte hende for nyligt, om den borger, hun havde været hos den dag, røg. Min bostøtte kunne jo så bare svare, at det gjorde hendes borger ikke, men borgerens nabo røg.

Jeg kan lugte, at jeg selv lugter af røg, når jeg er ude i verden (dvs. alle andre steder end min lejlighed), og alle mine ting lugter af røg, som fx de gange, jeg har taget min kugledyne med på overnatning.
Min kat hoster nogle gange og bliver hurtigt forpustet, og jeg er meget bekymret for, om han også bliver påvirket på lungerne af røgen, ligesom jeg selv gør.

Jeg har mange gange siden 9. januar ringet til varmemesteren i min boligafdeling sammen med mine bostøtter, og han mente, at det var umuligt, at der kunne trænge røg ind, fordi der var tætnet mellem lejlighederne. I går lykkedes det så at få en ejendomsinspektør fra boligforeningen ud, og han sagde, at når man nu ikke kan forbyde folk at ryge i deres lejligheder, så må man finde sig i som nabo til en ryger, at der kommer tobaksrøg ind i ens lejlighed, især når det er en gammel bygning. Han sammenlignede det med, at det jo også kunne have været en, der lavede meget mad, så der kom mados ind, men det kan jo ikke rigtig sammenlignes, vil jeg mene, for mados er ikke sundhedsskadeligt på samme måde som tobaksrøg, som jo sådan set kan være kræftfremkaldende.

Det betyder så i praksis, at boligforeningen A/B Andelsbo i Randers ikke vil gøre noget ved mit problem og de helbredsmæssige konsekvenser det har for mig at bo sådan her.
Det på trods af at jeg gjorde opmærksom på, at der stadig var røglugt ved indflytningssynes, og jeg blev forsikret, at det nok skulle forsvinde, så her ikke ville lugte af røg. Det var bare en rest fra de tidligere lejere.
Jeg spurgte, om de så kunne tilbyde mig en anden bolig, men det fik jeg et nej til. Ejendomsinspektørens svar var, at det kunne man jo regne ud, der kunne være en risiko ved at flytte ind i et gammelt byggeri, selvom det sådan set ikke er oplyst nogen steder, og selvom varmemesteren ved indflytning forsikrede mig om, at røggenerne nok skulle fortage sig.

Så nu bor jeg så igen i en bolig, hvor jeg af helbredsmæssige årsager faktisk ikke kan holde ud at bo, og jeg føler mig ekstremt fortabt ved udsigten til at skulle kæmpe en kamp for enten at få denne bolig tætnet (hvilket jeg ikke selv har råd til at betale), eller for at finde en anden egnet bolig, hvilket betyder, at jeg skal flytte igen, og jeg har stadig et massivt stress- og belastningsniveau. Dette er endnu en forhindring, der med al sandsynlighed kommer til at gå ud over mit generelle funktionsniveau og den lille smule fremgang, jeg på nogle områder begynder at opleve lidt af.

Jeg har grædt i stride strømme i dag, indtil jeg sendte denne besked til den bostøtte, der havde været her sammen med mig, da ejendomsinspektøren var her i formiddag:

“Fuck dig, dumme verden! Nu bager jeg pandekager, så! Nå!
Pandekager redder (ikke rigtig) verden. Men jeg kan da lade som om.
Tak for i dag P. :)”

Så jeg gik ud i mit køkken og bagte pandekager og af ren selvmedlidenhed, gav jeg den lige en ekstra tand med Nutellaen i dag. 😀

Her er billeddokumentation for dagens pandekagning! Og ja, jeg synes selv, jeg ser meget smuk ud med munden fuld af pandekage og Nutella. Jeg ser i hvert fald anderledes ud. 😉

Hugo kom også og trøstede mig og hold mig med selskab under pandekagningen. Dejlig pelset søn!