Hej det er mig igen. Mig som med ujævne mellemrum skriver på denne blog.

Jeg er inde i en rigtig dårlig periode, så overskuddet har ikke været til at opdatere.

Min praktiserende læge henviste mig i juni måned til psykiatrien, som efter en afklarende samtale godt nok anerkendte, at jeg har det pænt meget af helvede til på grund af diverse psykiatriske lidelser og problemstillinger, som jeg har oveni min autisme og ADHD, men det eneste de ville tilbyde var 3 samtaler for at forebygge yderligere forværring, fordi de mener, at når jeg er autist, så er det ikke deres opgave at behandle på mig.
Desuden er jeg desværre efterhånden også blevet et temmeligt komplekst tilfælde at behandle på, hvilket tilsyneladende kræver en specialiseret viden, som psykiatrien ikke har.

Jeg søgte netop også om behandling gennem serviceloven hos min kommune for 2 år siden, hvor jeg fik afslag, som jeg klagede over.
Den klagesag kom tilbage fra Ankestyrelsen til fornyet behandling i kommunen i september sidste år, og jeg fik så et nyt afslag i juni i år, som jeg selvfølgelig også har klaget over.
Første gang blev sagen hjemvist fra Ankestyrelsen, fordi min daværende sagsbehandler ikke havde indhentet nogen som helst oplysninger til at belyse sagen. Tak for lort.

Så nu venter jeg igen på en behandling af min klage over afslag, men min sagsbehandler har sommerferie de næste tre uger, og så har hun derefter nogle uger til at genvurdere afgørelsen.

Jeg er ikke videre fan af det her koncept med sommerferie. Jeg har det bedst med, at tingene er, som de plejer at være, men når det er sommerferieperiode, er der rigtig mange uger, som lige pludseligt bare er anderledes, end mine dage ellers plejer at være.

Alle medarbejdere diverse steder skal jo holde sommerferie, så det kan mærkes.
Især påvirker det mig i forhold til bostøtte og aktivitetstilbud.

Det er svært at dække bostøttevagterne hos mig, og jeg oplever derfor en del aflysninger, samtidig med, at der også er nye medarbejdere, hvilket i sig selv er noget, der kræver meget af mig det med at skulle forholde mig til nye bostøtter.

Aktivitetstilbuddet holder lukket i en enkelt uge her henover sommeren, og i nogle uger udenom den lukkede uge, er der jo selvfølgelig også ændringer på grund af at medarbejderne afholder ferie.

Lige nu er det natten til mandag. Jeg vågnede kl. 1.30 efter 3-4 timers søvn. Efter en times tid med manglende succes med at falde i søvn, stod jeg op for at bage de boller, som min bostøtte og jeg havde lavet dej til koldhævning til søndag aften.

Bollerne er lige kommet ud af ovnen. Jeg føler mig stadig alt for rastløs til at sove.

Jeg behøver vist ikke længere at kalde det skabs-OCD mere, for nu står det i journalnotater fra psykiatrien, at jeg har OCD, som jeg jo også selv har været klar over længe.
Min OCD fylder rigtig meget for tiden.
Det er især frygt for bakterier, der fylder, og så er det noget med tal. Jeg gik fuldstændig i panik over, at der var et ulige antal æg, da jeg var til bagning i mit aktivitetstilbud i tirsdags, hvilket jeg ikke har prøvet før. Jeg er vant til, at jeg går lidt for meget op i “rigtige” antal af ting, men jeg har dog aldrig oplevet så voldsom en reaktion før.
Heldigvis tog de godt hånd om det i aktivitetstilbuddet, så selvom jeg følte mig dum over reaktionen, kunne jeg også godt grine lidt af det bagefter, fordi det var så tragikomisk.

Jeg tjekker min dør et bestemt antal gange, når jeg har låst den for at forlade lejligheden. Lige nu er jeg igen oppe på 10 gange, hvor jeg tager i dørhåndtaget for at tjekke, at den er låst. Det var ellers lykkes mig at komme ned på 2 gange.

Der er også andre problemer relateret til min OCD, men jeg føler ikke lige for at udpensle mere.

Så har også oplevet en opblussen i PTSD symptomer, som jeg vist ikke officielt har en diagnose på endnu, men det kræver jo også, at nogen gider at udrede det. For mig er der dog ingen tvivl om, at det er det.

Panikangst blusser op. Spiseforstyrrelse blusser op – denne periode går på overspisninger og indimellem med efterfølgende opkastninger. Selvskadeproblematikken blusser op.

Som en ekstra lille “bonus”, er mine i forvejen ret så omfattende sanseforstyrrelser også blusset op, hvilket de som regel gør, når jeg er presset psykisk og også når vejret er varmt og med meget sol. Så hurra for det. :/

Så alt i alt ser jeg faktisk virkeligt meget frem til, at sommerferieperioden er overstået, så tingene bliver mere, som de plejer, og så jeg forhåbentligt kan blive lidt stabiliseret og undgå yderligere forværring.

De natlige bageskapader sker relativt sjældent, efter jeg er flyttet til Randers for 1 år og 1 måned siden, og jeg bager generelt ikke ret meget for tiden og har ikke gjort det længe. Graden af udmattelse er simpelthen alt for høj, og hver dag er en alt for hård kamp for bare at komme nogenlunde fornuftigt igennem til den næste dag.

Jeg hænger indtil videre stadig i og kæmper, men jeg er træt. Meget træt.