Dag 8 – 20/3 2020
Den her dag er lige til skraldespanden. Dagens aftale på psyk fører med al sandsynlighed til endnu en afvisning på behandling af mine psykiatriske lidelser. Det var i hvert fald det, psykologen sagde, hun ville forberede mig på.
Dernæst blev jeg afvist af telefonvagten i mit bostøttetilbud, fordi hun havde fået at vide af ledelsen, at det skulle hun, når det var i bostøttetiden.
Jeg har ikke fysisk bostøtte i dagtimerne for tiden, og den bostøtte sat på i dagtimerne i dag, tog ikke sin telefon. Jeg prøvede vist henover et par timer. Jeg ønskede sådan set stadivæk ikke at tale med hende, for det var hende, der havde været så ubehagelig i går, men jeg blev nødt til at sikre mig, at hun så også var tilgængelig. Det var hun ikke.
Alt blev kaos. Jeg ville have lavet aftensmad til fryseren sammen med aftenens bostøtte, nu hvor vi endelig havde tid til det, men jeg kunne ikke.
Jeg kunne ikke tage imod noget som helst. Jeg var i dén grad i massiv kravafvisning, og jeg var ikke i stand til at gøre noget af det, jeg gerne ville, ligesom jeg heller ikke var i stand til at tage imod bostøttens tilbud om hjælp.
Jeg har ikke lyst til at skrive mere om det. Jeg er i allerhøjeste alarmberedskab stadig, og der er ikke mere bostøtte i dag. Jeg frygter, at jeg bliver påtvunget den bostøtte igen, som i den grad svigtede mig, var grænseoverskridende og temmelig uprofessionel overfor mig med adskillige alt for høje krav og forventninger til mig.
Lorte dag. Jeg er bange. Seriøst elendig dag.
