Dag 10 – 22/3 2020

*Jeg var ikke i stand til at skrive på dag 10. Min hjerne svigter mig*

Dag 11 – 23/3 2020
Jeg kan ikke ret godt huske dagen. Klokken nærmer sig 19. Bostøtten er lige gået.
Vi fik bagt pølsehorn på det mest ubelejlige tidspunkt, men sådan sker det ofte, når jeg endelig får gjort noget, som jeg ikke har kunnet få hul på længe. Så sker det ligesom der, hvor jeg allermindst venter det. Måske er det en del af min kravafvisningsproblematik, som virkelig bare spænder ben for mig nu.
Min hjerne nåede at smelte sammen, inden vi kom i gang. Jeg er for træt til at formulere det på en anden måde, så det her er cirka det, jeg sendte på en sms til min bostøtte, selvom vi sad i samme rum:

“Jeg er bange for, at I har nogle uudtalte forventninger til mig.
Det gør mig bange for, at I på et senere tidspunkt fortæller mig, at jeg ikke levede op til de forventninger, at det var for dårligt og sådan nogle ting.
Jeg har prøvet det på psyk i Risskov fra særligt en enkelt personale.
…

Derfor er jeg lige nu lammet og fastlåst, fordi jeg ikke aner, hvad I har af forventninger til mig. Det her er jo ikke hverdag, og der ved jeg nogenlunde, hvad der bliver forventet. Nogenlunde. Alting er anderledes nu, og der kommer hele tiden ændringer. Nogle får jeg ikke engang besked om, og mange får jeg ingen forklaring på og så ved jeg ikke, hvilken kasse jeg skal putte den ændring i inde i min hjerne.

Bruger I det imod mig på et senere tidspunkt, hvis jeg ikke opfylder de forventninger til mig, som I ikke har fortalt mig, at I havde?

Jeg kan jo ikke engang bruge de tre timer på at slappe af så, fordi min hjerne ikke kan finde ud af, hvordan den skal håndtere alt det her.”

Kort tid efter det holdt min hjerne op med at kunne omsætte min bostøttes ord til noget, der rent faktisk gav mening. Lidt efter holdt min hjerne op med at kunne tolke de synsindtryk, som mine øjne leverede til den.

Min hjerne har stadig svært ved helt at omsætte det, som mine øjne ser på samme niveau, som den ellers plejer at kunne. Den er ikke rigtig i stand til at se alle de detaljer, som den plejer at kunne.

Nu venter jeg på, at opvaskemaskinen er færdig, så jeg kan tage strømskinnen ind i soveværelset igen og få noget lys.

Jeg er træt. Jeg kan ikke rigtig huske mere. Min hjernefunktion er meget nedsat pga. den høje grad af overbelastning som Corona medførte oveni en i forvejen længere periode med alt for høj en belastningsgrad.

Dag 12 – 24/3 2020
Var en rigtig dårlig dag, hvor jeg ikke var i stand til at skrive noget.

Dag 13 – 25/3 2020
Også en dårlig dag. Det er blevet meget svært at tage imod bostøtterne. Den første halvdel af dagen er gået med at dissociere – er røget frem og tilbage mellem virkeligheden og min hjernes tågede fred, hvor alt er godt.