Her skaber jeg den søde modvægt til den dumme virkelighed.
Jeg elsker at bage, og når jeg kaster mig over en ny kreation i køkkenet, eksperimenterer jeg gerne og afprøver nye ting.
Når det kommer til at få en hverdag og et liv til at hænge sammen, er det rigtig svært for mig at eksperimentere og afprøve nye ting.
Som autist bruger jeg rigtig meget energi på at skulle håndtere alle de forandringer og den store uforudsigelighed, der følger med det at skulle leve i en verden, der primært er indrettet efter mennesker med en neurotypisk hjerne. Den hedder neurotypisk, fordi det er den slags hjerner, der er flest mennesker, der render rundt med. Det er standardhjernen. Min og andre autisters hjerner har et lidt anderledes styresystem, kan man vel kalde det.
Jeg er en af dem, der fra naturens hånd ikke kan se skoven for bare træer, hvis vi tager en af de der underlige talemåder og ordsprog, der findes. Sådan som jeg ser det, eksisterede der jo ingen skove, hvis der ikke var træer, så træerne må ligesom være den vigtigste ting.
Jeg ser først og fremmest detaljerne i verden, og bagefter kan jeg (måske) se helheden.
Det er ikke engang et par år siden, at jeg fandt ud af, at de fleste mennesker som regel først ser en helhed, før de ser detaljerne. Så tror da pokker, at jeg har haft så svært ved at fungere i samspil med mine omgivelser…
